Questions or answers in a book with a questionable title?
På vores engelsksprogede parallelside kan du nu læse Peter Bakkers indlæg:
Styrken ved det skrevne ord på modersmålet
Det er i dag, d. 8. april, international Romani-sprogdag. Anastasiia Tambovtseva-Koval skriver om styrken ved ens modersmål og sine erfaringer som underviser med at undervise børn i romani i skriftlig form.
Det er velkendt, at mens sindet kan opfatte mange sprog, bliver hjertet dybest berørt af ens modersmål. Gode undervisere forstår dette og tager det i betragtning, når de uddanner deres elever. Dog opstår der et interessant fænomen med såkaldte “ikke–skriftlige sprog”. Jeg vil gerne dele min personlige erfaring med dette i forhold til romani-sproget.
Romani bliver ofte betragtet som et ikke-skriftligt sprog. Selvom der ikke findes en enkelt officiel standard for romani-skrift, kan man finde et betydeligt antal skriftlige kilder på sproget. Disse er typisk baseret på det lokale … ↪
Sproget bliver endelig fikset: nutids-r, ’ligger’ og ’at’ afskaffes
Efter årtiers problemer med at skrive nutids-r, finde rundt i ligger/lægger og hv-ord, har et samlet Folketing i samarbejde med danske sprogforskere i dag vedtaget en omfattende reform af det danske sprog. Fra 1. maj 2025 skal det danske skrift- og talesprog officielt følges ad. Skriftsproget skal med andre ord afspejle den måde, vi siger tingene på.
Det betyder, at nutids-r afskaffes fuldstændigt. Desuden oplever mange danskere problemer med at finde hoved og hale i ligge og lægge. Her er der også godt nyt, for fremover vil lægge være den korrekte form i alle tilfælde. En anden ny regel bliver, at i tilfælde hvor og og at lydligt kan forveksles, vil det nu være i orden at skrive og… ↪
Om sproglig ulighed og måder at kæmpe imod
Den 1. marts underskrev Donald Trump et dekret, der “udpeger engelsk som det officielle sprog i USA.” [1] Det er naturligvis en symbolsk handling, der skal styrke den nationalistiske diskurs, som hjalp Trump tilbage i Det Hvide Hus. Det bekræfter samtidig landets fjendtlige historie over for flersprogethed. Et nyligt opslag på Lingoblog forklarer, at europæiske indvandreres overtagelse af den oprindelige befolknings land har medført tab af 90 % af de sprog, der engang blev talt i området. [2] Sprog, som indvandrere bringer med sig, når de flytter, har en næsten lige så tragisk skæbne. Det har generelt været normen, at man efter tre generationer begyndte udelukkende at tale engelsk i familierne. Det … ↪
SOLIA anmelder “FREMMED: Det første opgør”
Filmen Fremmed: Det første opgør (2025) er instruktør Mads Hedegaards debutfilm, og den er en imponerende præstation inden for verdenen af conlangs (constructed languages). Der bliver nemlig udelukkende talt på to opfundne sprog, skabt af sprogforsker Tobias Mosbæk Søborg.
Solens folk
Filmen foregår i stenalderen for 6000 år siden (4000 år før vores tidsregning) i Sydskandinavien, og handler om overgangen fra jægerstenalderen til bondestenalderen. Dette illustreres i filmen ved mødet mellem to stammer. Nemlig Solens folk, som dyrker jorden og tilbeder himlen (ligesom solianere) og en gruppe jægere, som tilbeder skoven og dens ånder. Mødet mellem to så forskellige folk viser sig at være skæbnesvangert for hovedpersonen Aathi, lillebror Tharan og deres familie, som er rejst langt for at finde … ↪
En sexistisk grammatik? Dansk grammatik “for kvinder” anno 1803
I 1803 blev bogen Theoretisk og practisk Dansk Grammatik for Fruentimmer udgivet, skrevet af Johan Werfel. Jeg er usikker på hvordan jeg er endt med at have et eksemplar af bogen, men jeg har haft den et stykke tid og begyndte at blive nysgerrig på hvad folk skulle tro var specielt ved at skrive grammatik til kvinder. Fordi den er så gammel at enhver form for ophavsret er udløbet, så lavede jeg en god scanning af hele bogen, som jeg har lagt på Internet Archive. Du kan altså også selv læse den! Scanningsprocessen tog sin tid, men efterbehandlingen var også krævende, især når siderne ikke er helt kvadratiske og i øvrigt er skrevet med fraktur. Jeg har tidligere digitaliseret en … ↪
Peter Skautrup Centrets spørgelister: når jyderne ”fistrer, fister, finstrer” omkring
I Aarhus på den anden side af Ringgaden fra Nobelparken i bygning 1910 på Trøjborgvej ligger Peter Skautrup Centret for Jysk Dialektforskning, Aarhus Universitet. Centret har til opgave, med dets grundlægger Peter Skautrups talemåde (Schoonderbeek Hansen 2011: 300), at ”redde hvad reddes kan” af information om de jyske dialekter, og dette gøres med et utroligt kildemateriale, der strækker sig over alle de jyske sogne fra ca. årene 1850-1990. Man får en følelse af at være med i en af Pyrus-julekalenderne, når man vandrer rundt i centrets mange rum og snogede gange, hvor en helt central del af kildematerialet er spørgelisterne. I dette blogindlæg vil jeg introducere spørgelisterne og udarbejdelsen af dem, gennemgå betydning og realisering af ordet fistre fra … ↪